Internship - Art In Tanzania

Friday 4 November 2016

Skønne Zanzibar

Safari

Noreen og Collins

Efter en dejlig ferie med safari, bjergbestigning og smukke strande på Zanzibar, er jeg tilbage i Madale og AIT huset. Der er gået 13 uger og det nu tid til at afslutte min blog. Jeg har stadig 3 uger tilbage i Tanzania hvor det meste af tiden vil gå med at samle det sidste data, og starte skrivningen af min afsluttende bachelor opgave. Som en afslutning vil jeg gennem gå mine læringsmål, for at se om jeg har opnået det der var målet fra starten.

Læringsmål:

At få bedre forståelse for hvordan man kan samarbejde med den afrikanske kultur

Som person har jeg meget nemt ved at adoptere et nyt miljø, og vil sige at jeg næsten har taget den afrikanske kultur til mig. Dog er det ikke sket helt problemfrit. Normalt er jeg meget struktureret, så da jeg i starten mødte den afrikanske kultur for alvor, var det utroligt frustrerende. Da jeg fandt ud af at intet var struktureret, prøvede jeg at strukturere min egen hverdag så godt som muligt, da det var det eneste jeg havde kontrol over.

Den afrikanske håndtering af tid, vil nok altid være en stor udfordring, men jeg har fået en meget bedre forståelse for hvorfor de arbejder på den måde. Når nu hele deres samfund arbejder med den afrikanske tid, og alle er indrette efter den, er der jo ingen grund til at ændre på det. Ofte er dårlig betaling også en grund til at mange ikke arbejder fuldt effektivt.

Noget af det vigtigste at vide når man arbejder med den afrikanske kultur er at de ikke ser det naturligt at videregive information. Det vil sige at hvis man vil vide noget må man spørge om det, og ofte mere end en gang. Lige som i den kinesiske kultur er det min opfattelse at det er vigtigt for det tanzanianske folk at have en relation til den de skal lave business med. Jeg har erfaret at hvis du vil have noget gjort, eller der er information der skal videregives, skal det skæres ud i pap og skrives ned på en liste. Sprogbarriere kan også være en faktor her. De er utrolig imødekommende og gæstfrie mennesker, men når det handler om business og tillid bliver de lukket, ind til at du har vundet deres tillid. At gå direkte til en handel er ikke passende, men at skabe en relation inden en handel er på sin plads. Igennem mine eftermiddags debats har jeg forståelsen af at tillid er et generelt stort problem, også internt i landet. Med det samme der kommer penge ind i billedet, ændre stemningen sig. Det er godt at vide hvilken tilgang der er passende når man skal snakke arbejde med en lokal.

At lære hvordan man bedst arbejder sammen med flere forskellige kulturer på samme tid

Fra starten af har det været tydeligt at det ikke kun var den afrikanske kultur der skulle blive en udfordring, men også de mange forskellige kulturer der er her i AIT huset. I min arbejdsgruppe var vi flere forskellige kulturer, hvilket skabte udfordringer en gang i mellem i forhold til arbejdsmåder. Dog behøver dette ikke at skyldes kulturforskelle, for dette kunne også ske internt i en virksomhed med danske ansatte, kan der være forskellige arbejdsmåder. Her er der ikke andet for end at blive enige om hvordan man gør, og prøve at sætte sig i den andens sted. Igen var kommunikationen den største udfordring, hvor sproget har været en del af det.

At forstå hvor komplekse udfordringerne er for en NGO der arbejder med flere forskellige kulturer, og hvordan man kan overkomme dem

Umiddelbart oplever jeg ikke at det er kulturforskelle der gør det store udslag, men at det mere er den enkeltes personlige behov der kan være forskellige. Vi lever ret primitivt, og ligegyldig hvilken kultur man kommer fra har man behov for simple ting så som sikkerhed, mad, vand og andre basale ting. Så på dette punkt mener jeg ikke at kulturen spiller ind, men den enkelte persons behov.

Kigger man derimod på hvordan der bliver kommunikeret, ses der en kulturen forskel. Vi kommunikere alle på forskellige måder, men vores kulturelle baggrund gør at vi også opfatter på forskellige måder. Så når der kommunikeres i organisationen er det vigtigt at tage hensyn til forskellige kulturer, fx ved at simplificere og sikre at alle forstår budskabet. Her kan sprogbarriere også være en udfordring. Alle snakker engelsk, men på meget forskellige niveauer. Her må laveste nævner være den man kommunikere ud fra. Dette gælder både de lokale, men også de andre praktikanter og frivillige. Fx er der praktikanter fra både USA og England der har engelsk som deres modersprog, og andre fra Frankrig og Ungarn hvor engelsk niveauet er meget anderledes.

At lære om de organisatoriske udfordringer i denne organisation, og hvordan man kan overkomme dem

En af de ting jeg har lært mest om under mit ophold, er de interne udfordringer i organisationen. Organisationen har en historie der gør at de for tiden er presset på mange forskellige ressourcer. Meget personale har forladt stedet og der har været et stort fald i kunder (praktikanter og frivillige), hvilket gør at de rent økonomisk også er presset. Dette resultere i at der skal prioriteres i ressourcerne, og det kan mærkes på både personale og driften af organisationen. Det virker som om de holder fast med næb og klør for at overleve.

De organisatoriske problemer mener jeg ikke hovedsageligt skyldes kulturelle udfordringer, men simpelthen dårlig ledelse. Det hænger dog også sammen med udfordringen i mellem den afrikanske kultur og stifteren af organisationen. Selv om han har boet i landet i mere end 20 år virker det ikke til at han acceptere kulturen; han snakker stadig ikke sproget og stoler ikke på at noget kan gøre et ordentligt arbejde.

For at imødekomme disse udfordringer har jeg arbejdet med hvordan organisationen kan forbedre deres arbejde med praktikanter, hvor vi også kom ind omkring de organisatoriske udfordringer. Jeg har ikke lært hvordan man driver en NGO, men hvordan man ikke gør. Ligegyldig hvilken virksomhed man driver, er ledelsen af den, det afgørende for succes

At lære hvordan jeg kan bruge min professionelle viden til at udføre handlinger der kan hjælpe med at overkomme udfordringerne.

Jeg synes dette punkt har været det sværeste punkt, men også en af de punkter hvor jeg har lært mest. At finde ud af hvor min professionelle vide kan bruges i virkeligheden, og ikke bare er en teori, har været spændende læring. På min praktik plads har jeg været så heldig at jeg har haft meget fri hænder og har haft muligheden for at afprøve mange af de ting jeg har lært. Udfordringen har været at finde ud af hvordan denne viden så skal bruges, for her skal den også tilpasses det miljø jeg har arbejdet i. De fleste ting er lykkedes, fx at indsamle ugentlige rapporter, buddy-systemet, teamleder møderne og evaluerings møderne.

At bruge teori i praksis

For at imødekomme udfordringen med de mange forskellige kulturer, har det været til stor hjælp en gang i mellem at kigge tilbage til nogle af de teorier vi har brugt i praksis. Det lyder basalt, men nogle gange kan Hofstedes teori forklare lidt om hvorfor nogle reagere som de gør, og også give en ide om hvordan man skal imødekomme andre kulturer. Selv om det kun viser et meget generelt billede, kan det være en fin rettesnor at gå efter.

I min AP hovedopgave brugte jeg Kotters 8 trins forandringsprocess, men kun i teori. Denne gang har jeg haft muligheden for at bruge den i praksis, og det er lykkedes ret godt efter forholdene. Det har været spændende at bruge teori i praksis, og jeg har lært at det faktisk godt kan lade sige gøre, og stadig give mening. Dog er det vigtigt at indrette teorien efter det miljø man arbejder i, som jeg i AIT har måtte gøre i et hvis om fang. Da en forandringsprocess er et større arbejde har det desværre ikke været muligt for mig at færdig gøre hele forandringen. Men de første mange trin er udført, og det er nu op til organisationen selv at fortsætte arbejdet.

Jeg føler jeg har nået mine mål til et godt niveau, men det har ikke været med hjælp fra mit praktiksted. Der har ikke været nogen form for supervision, alt er gået på eget initiativ. Men dette har været en læring i sig selv, måske en læring der ikke er til at finde andre steder. Det har været nødvendigt for mig at skrue gevaldigt ned for mine forventninger til mit praktikophold, men heldigvis opdagede jeg det ret tidligt i forløbet så jeg allerede de første uger kunne begynde at justere mit mind set. Mit praktikophold har desværre ikke levet op til mine forventninger selv om jeg har skuet ned for dem, men jeg ville aldrig været foruden denne fantastiske oplevelse.

Det har været en utrolig lærerig oplevelse at bo her i AIT huset, både på det faglige og personlige plan. Jeg har gjort mit bedste for at få det bedste ud af det, og det har jeg fået. Mit eventyr er heldigvis ikke helt slut endnu, så jeg vil nyde den sidste tid alt det jeg kan. Det var slut for min blog om mit praktikophold hos Art In Tanzania, håber det har været spændende at følge med.

Monday 10 October 2016

Pictures week 11

Afslutter ugen på Mahaba Beach

Dittes og Johns fødselsdag

En tur i biografen

Ude og handle med en meget glad far

Noreens families hus

Practical NGO work

Uge 11

Henry og Rukia

I starten af denne uge var min influenza stadig ikke gået over, så jeg blev anbefalet at tage en tur på klinikken. Jeg blev testet positiv for malaria, hvilket er grunden til at influenzaen ikke ville gå væk. Men her i landet ser de det ikke som noget særligt farligt at blive testet positiv for, jeg fik bare en 3 dages kur med nogle piller, og jeg kunne mærke en bedring allerede efter et par dage.

Rukia på hendes første biograftur

Torsdag tog Ditte og jeg hjem til min host familie for at tage børnene med i biografen. De sidste par måneder har de haft besøg af moderens søster der kun er 6 år gammel. Hun har levet hele hendes liv i en landsby langt inde i landet hvor moderen kommer fra, og hendes familie stadig bor. De har hverken elektricitet eller rent vand i landsbyen, så at komme ind til storbyen har været en stor forandring for hende. Hun er sendt til byen for at få chancen for at få en bedre uddannelse og større chance for at få et godt job. Hun snakker stammesproget og er nu godt i gang med at lære swahili og samtidig lidt engelsk. Hun havde selvfølgelig aldrig været i biografen før, så det var en stor oplevelse. På et tidspunkt rejser hun sig op og kigger rundt i salen, sætter sig hurtigt langt ned i stolen igen og er helt stille resten af filmen. Henry, drengen i familien, fortæller bagefter at hun ikke viste der van andre i salen, så da hun så det blev hun forskrækket og turde ikke sige mere.

Svært at vælge den rigtige skoletaske

En meget glad far!

Noreen er en pige på 8 som jeg hjælper Emil med at samle penge ind til, så hun kan komme i privatskole og få en ordentlig uddannelse. Vi har nu fundet en fast sponsor der gerne vil sponsorere resten af hendes skolegang, vi sørger bare for at pengene kommer det rigtige sted hen på det rigtige tidspunkt, og holder kontakten til skolen. Hendes lillebror Collin går stadig på den offentlige skole som ligger langt fra deres hjem, så han går mage kilometer hver dag for at komme frem og tilbage. Jeg har startet en indsamling så Collin også kan komme på privatskole, og følges med hans søster i skole. Jeg har fået rigtig mange fine bidrag, hvor en af dem skulle gå til skole ting til begge børn. Så jeg hævede de penge der blev sponsoreret til dette formål, og tog hen for at besøge faren. Jeg havde taget en af de lokale ansatte med for at oversætte, da han ikke snakker så godt engelsk. Vi tog på markedet og købte; sko til skolen, drikkedunke, skoletasker, en god stak notes bøger samt blyanter, hviskelæder og spidser. Collin er 5 på er begyndt at tælle, så han fik også en kugleramme han kan øve sig på, og Noreen fik et stykke legetøj. Faren var ovenud lykkelig, og har inviteret på ugali i næste uge. Min fantastiske fætter han også sponsoreret T-shirts, farveblyanter og malebøger til børnene, som jeg vil tage med til dem i næste uge.

Jeg føler mig nogle gange som fange i huset her, så denne uge har gået meget med at komme lidt ud, fx har jeg været til frisør en hel dag, har været ved skrædder og få syet noget tøj og besøgt både host familien og Noreens familie og været en tur nede i byen. Der giver fornyet energi der forhåbentlig kan bruges på arbejde i næste uge. Onsdag næste uge får jeg besøg af min kæreste, så fra den 12. til den 23. oktober vil jeg være på ferie, og ikke få arbejdet eller skrive blog.

Opgaver og udfordringer

Alt det her sygdom har gjort at jeg er kommet bagud med mit arbejde her i organisationen. Jeg har ikke fået holdt interviews med de ansatte som planen var, men i stedet vil jeg på mandag deltage i temaleder mødet hvor jeg er blevet lovet at få 10 min til at høre dem ad hvordan de selv mener at det går med implementeringerne. Jeg er heller ikke kommet i kontakt med de organisationer som jeg havde håbet på, de svare simpelthen ikke tilbage på de mails jeg har sendt. De ansatte i organisationen har heller ikke været meget behjælpelige med at få i kontakt med nogle, så det arbejde er jeg ikke kommet videre med.

Tirsdag havde Ditte og jeg et møde med Kari, vores chef. Han havde fået noget feedback fra en tidligere praktikant, der udtrykte at hun følte sig snydt og ikke havde fået det for pengene som hun havde regnet med. Her til ville han gerne have noget feedback fra os, da han selv stiller sig meget uforstående op for denne problemstilling. Uden de helt store tanker kunne både Ditte og jeg komme med flere grunde, da vi selv har haft følelsen. Mødet varede et par timer, og som en afslutning lavede Ditte og jeg en liste med ting der skal forbedres for evt. at få en højre tilfredshed. Det hænger fint samme med min andet arbejde med forbedringer, denne gang kom vi bare ind på de mere praktiske ting.

Læring

Mit ophold her nede har givet mig et lille indblik i hvordan NGO arbejde fungere rent praktisk. Det er gået op for mig at det er noget mere kompliceret, end bare at sende penge ned til et udviklingsland. Måden penge og ressourcer bliver brugt på er enormt vigtigt for at det skal have en effekt. Det lyder som almen fornuft, men når man lære kulturen at kende, finder man ud af hvor svært det kan være at finde de rigtige steder at bruge ressourcerne. Min chef fortæller mig, at med det samme at der er penge indblandet, så stoler han ikke på nogen mere. Denne holdning siger han kommer fra bitter erfaring, for selv folk han stolede på har svigtet ham. Men Tanzanianerene stoler heller ikke på hinanden når der er penge indblandet, så hvorfor skulle han. Via nogle af de debatter jeg har holdt, kan jeg godt bekræfte lid af hvad han siger. Penge er altid blandet ind i de problematikker vi diskutere, penge får altid skylden. Flere gange har de også fortalt at tillid generelt er et stort problem, og især når der er penge indblandet. Så hvordan håndtere man det, hvis ingen stoler på hinanden?

Min chef fortæller at det er vigtigt at opbygge et forhold til en samarbejdspartner, så der er noget at opnå for begge partner. Men stadig er det altid er risiko at tage, når man prøver en ny samarbejdspartner. Løgne og dårlige undskyldninger er helt almindeligt, på en måde også accepteret. Hvis noget går galt så give skylden altid videre til en anden og der trækkes bare på skuldrene. Dette har jeg et godt eksempel på. Jeg har været ved en skrædder for at få lavet noget tøj for 3 uger siden. Tøjet er simpelt og skulle ikke tage mere end nogle dage at lave. Da der er gået 10 dage rykker jeg for det, og får besked tilbage at hun har haft nogle problemer og var blevet nød til at tage hjem til sin familie. Hun giver besked om at hun er hjemme igen og at jeg kan komme og passe tøjet. Der skal laves nogle justeringer og får derfor af vide at jeg kan komme igen dagen efter hvor hendes syerske er der, men det aflyser hun. hun skrive igen at hu ikke kan lave det der skal justeres, så jeg må komme og hente det. Tøjet er ikke færdigt, så jeg vil have en kompensation for nu at skulle til en ny skrædder. Jeg har betalt 35.000tsh få den lavet, og hun vil give 5.000 i kompensation. Men da bare transporten der ned koster 6.000 er det ikke fair. Men hun bliver sur og siger at det jo ikke er hendes skyld at hendes syerske ikke kommer. Så for hende er det okay at levere et dårligt stykke arbejde, for det er ikke hendes skyld, hun ser sig helt uskyldig. Det er et fint og helt almindelig eksempel på at give skylden videre, og ikke tage ansvar er helt okay.

Week 11

At the beginning of this week my flu was still not gone, so I was recommended to take a trip to the clinic. I was tested positive for malaria, which is why the flu would not go away. But in this country they don’t see it as something very dangerous to be tested positive for, I just got a 3 day cure with some pills, and I improvement already after a few days.

Rukia on her first trip to the cinema

Henry and Rukia

Yesterday, Ditte and I went to my host family to take the kids to the

movies. The last few months they have been hosting the mother's sister who is only 6 years old. She has lived all her life in a village far inland where the mother comes from, and her family still lives. They have no electricity or clean water in the village, so getting in to the city has been a big change for her. She is sent to the city to get the chance to get a better education and a better chance of getting a good job. She talks tribal language and is now well on the way to learn Swahili and a little English. She obviously never been to a movie before, so it was a great experience. At one point she gets up and looks around the hall, quickly sits far back in his chair and is completely quiet the rest of the film. Henry, the boy in the family, said afterwards that she didn’t knew that there were others in the room, so when she saw that, she was frightened and did not dare say more.

A very happy dad!

Noreen is a girl who I help to raise money for, so she can go to private school and get a proper education. We have now found a permanent sponsor who would like to sponsor the rest of her schooling. We are just the middleman between the family and the school, and to make sure the money gets to the right place. Her

Hard to chose the right schoolbag

younger brother Collin still goes to public school located far from their home, so he walks many kilometers every day to get back and forth. I have started a money collection so that Collin can come to private school, and walk with his sister to school. I have received many fine contributions, where one of them went to school items for both children. So I took the money that was sponsored for this purpose, and went to visit Noreens father. I brought one of the local employees to translate, since he does not speak so good English. We went to the market and bought; shoes for school, water bottles to bring clear water, school bags, a good stack of note books and pencils, rubber and spikes. Collin also got a bullet hit he can practice counting on, and Noreen got a toy. The dad was very happy, and has invited for ugali next week. My amazing cousin he also sponsored T-shirts, crayons and coloring books for children, which I will bring to them next week.

I sometimes feel like a prisoner in this house, so this week has been much to get out, for example, I have been to the hairdresser for a whole day, has been at the tailor and sew some clothes and visited both the host family and Noreen family and been a trip down town. That gives renewed energy that hopefully can be used to work next week. Wednesday next week I get a visit from my boyfriend, then from 12 to 23 October, I will be on vacation, and did not get the job or writing blog.

Tasks and Challenges

All sickness is causing that I'm late in my work here in the organization. I have not been held the interviews with the employees as the plan was, but instead I will on Monday attend the team leader meeting where I have been promised to get 10 minutes to consulting them by how they think it goes with the implementations. Nor do I got in contact with the organizations that I had hoped for, they simply don’t answer the mail I sent. The employees of the organization have not been very helpful in getting in touch with some.

Tuesday, Ditte and I had a meeting with Kari, our boss. He got some feedback from a former intern who expressed that she felt cheated and had not received what she expected of the money she paid. Here, he would like to have some feedback from us as he don’t see this problem. Without any big thoughts, both Ditte and I come up with several reasons, since we have had the same feeling. The meeting lasted a few hours, and as a conclusion Ditte and I made a list of things to be improved. to get a better satisfaction feedback. It fits with my work with improvements, this time we are just talking more practical things.

Learning

My stay here has given me a little insight into how NGOs work function practically. I have learned that this is more complicated than just sending money down to a developing country. The way money and resources are spent is extremely important for it to have an effect. It sounds like common sense, but when you get to know about the culture, you find out how difficult it can be to find the right places to use resources.

My boss tells me that if there is money involved, so he relies not on any more. This attitude he says comes from bitter experience, because even people he trusted have betrayed him. But Tanzanian people do not trust each when there is money involved, so why should he. Via some of the debates I have held, I can confirm what he says. Money is always blended into the issues we discuss, money always gets blamed. Several times they also told that trust in general is a major problem, especially when money is involved. So how to handle this, if no one trust each other?

My boss says that it is important to build a relationship with a partner, so there is something to gain for both parties. But still it is a always risk when trying a new partner. Lies and excuses are quite common, in a way also accepted. If something goes wrong then blame always goes to another. This I have a good example on. I've been at a tailor to get some clothes made for three weeks ago. The clothes are simple and should not take more than a few days to make. 10 days went so I texted her and get message back that she has had some problems and had been forced to go home to his family. She gives the message that she is back home and that I can come and fit clothes, as it needs some adjustments. She wrote back that she is not able to make it, so I have to come and get it. The clothes are not complete, so I want a compensation for now having to go to a new tailor. I have paid 35.000tsh to get it done, and she will give 5,000 in compensation. But when just transport is costs 6,000 it is not fair. But she gets angry and says that it's not her fault that her seamstress does not come. So for her it is okay to deliver a bad job, because it's not her fault, she looks completely innocent. It is a fine and ordinary example of the blame on, and not taking responsibility is quite okay.